HEAT
Svedig Powerpop fra Halvfirserne
Lad mig høre!   

Om HEAT

Fortæl mig mere om HEAT

Entertainment du kan mærke i kroppen

"Vil du med i ungdomsklubben?"; Så tag med HEAT tilbage til dengang hvor tøjet ikke strammede, skulderpuderne var i høj kurs og alt duftede af kokos.

Vi leverer solid liveunderholdning, som sætter gang i dansegulvet og som du vil huske længe efter, festen er slut. Lyt til nogle af vores demoer længere nede og se, om du kan holde benene i ro.


Vi spiller de numre, du kender

Dengang blev de sunget af: Huey Lewis & The News, Madonna, George Michael, Elton John, Tina Turner, Whitney Houston, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, OneTwo, Dodo & the Dodos og et hav af andre med højt hår. I HEAT sparer vi på hårprodukterne, men stiller til gengæld op med hele to forsangere.

Vi kan tilpasse repertoiret til et internationalt publikum eller vi kan krydre aftenen med en håndfuld af de største danske 80’er-hits.


HEAT, live
HEAT, live

Det siger publikum

”KÆMPE TAK FOR SIDST og for den MEGA FEDE MUSIK, I leverede - hold nu op! Fååååårk, hvor var det godt og hvor blev der godt nok danset og sunget med i de timer, I var på. Sikke en oplevelse!”
- Anne, arrangør, Kræftens Bekæmpelses julefrokost.

”Tak for at være med til at gøre vores julefrokost til en fantastisk fest! I gjorde det så godt og var rigtigt gode til at inddrage publikum også”
- Festgæst, firmafest.

”Tusind tak for en fuldstændig fabelagtig aften! Vi gennemlever stadig alle de smukke øjeblikke. Jeres talent var det afgørende for den fede fest, der blev skabt”
- Michelle, bruden, bryllup på Kurhotel Skodsborg.

Lyt til HEAT

Lad mig høre noget musik

Hvem er HEAT

Fortæl mig mere om medlemmerne i bandet

Ken Mardal

Ken Mardahl

Lead vokal

I godt 25 år har Ken beskæftiget sig med musikken. Det vil sige halvdelen af hans liv. Han siger selv, at den sidste halvdel skal være lige så sjov, så han synger videre for fuld roulade i HEAT. Opvokset med den musik vi spiller, ligger det meste på rygraden, men det forhindrer ham ikke i at levere et forrygende show hver eneste gang. Han bliver aldrig træt af det.

Det siges at han som ung kunne forveksles med en vis herre med postnummer 90210. Nu er han 50 og ligner mest sig selv.

Louise Gade

Louise Gade

Lead vokal

Louise er 32 år og bor i København, selvom hun er født og opvokset i Jylland. Det kan man nemlig godt.

At optræde ligger latent til Louise, der både hopper fra det ene eventyr til det andet, og synger om kap med en hel masse andre, fra tid til anden. Hun var godt nok ikke født da vores repertoire lå på hitlisterne, men hendes helt eget eventyr startede da hun landede på vores dørtrin.

Vi gjorde hende til sangprinsesse med det samme, og prinsesser gør ikke rent. De synger r***n ud af spadseredragten.

Morten Østergaard

Morten Østergaard

Keys og kor

Morten er, ligesom Louise, importeret fra Jylland. Softwareudvikler, tekniknørd, lydmand, kapelmester – kært barn har mange navne. Vi kalder ham bare Morten. HEATs versioner af de gamle klassikere, omformet til nye, sprøde udgaver, kommer ikke af sig selv, og der har han som regel en finger med i spillet. Eller tre. Han synger også kor, så man fristes til at tænke, om der er noget den mand ikke kan?

Det er der selvfølgelig! Vi ved bare ikke hvad det er endnu.

Peter Dalum

Peter Dalum

Guitar

52 år er han blevet (selvom man ikke kan se det) og har været godt rundt i det musikalske landskab. Pop, rock, heavy, grunge, blues - der er ikke en genre han ikke har haft fingrene i. Og nu prøver han så at snige mere guitar ind i 80'er-musikken. Og vi giver ham lov, fordi han gør det så godt. Og fordi hans soloer er fede.

Rune Høj Nielsen

Rune Høj Nielsen

Trommer

Rune elsker pop. Det kan man måske ikke se på ham, men den er god nok. Han har en lunken fortid i et punk-band sammen med vores bassist, som de begge ihærdigt forsøger at undgå at tale om. Det eneste vi ved er at de spillede højt og hurtigt. Til hverdag arbejder han med musik. I fritiden spiller han musik. Og som frivillig? Rigtigt gættet - musik! I HEAT er han ansvarlig for alt hvad der siger "Bum" og "Pow". Og "Smak"!

Jakob Gulbrand Koldenborg

Jakob Gulbrand Koldenborg

Bas

Jakob har spillet bas fra før han kunne gå. Bl.a. har han larmet sammen med Rune i et punkband, for så lang tid siden, at han ikke vil kendes ved det. Det er Jakobs opgave at have styr på bunden i HEAT og det gør han så fortrinligt, at vi slet ikke lægger mærke til at han er skolelærer til hverdag. Ingen ved hvor gammel Jakob er. Til gengæld ved vi at han altid smiler. Hans motto: "Mindre bas? Det kan man ikke".

Book HEAT

Hvordan booker jeg?

Hvis du ønkser at booke HEAT til din næste fest, firmaarragement eller andet, kan du sende en email til booking@heatlivemusic.dk og så vender vi tilbage.

HEAT, live